Sneen er kommet og mine sokker er allerede blevet våde op til flere gange af at gå rundt i sneen med nogle gamle vintersko, der ikke er alt for tætte. Så efter mange dage med kolde og frosne tæer blev jeg enig med mig selv om, at nu var tiden inde til, at jeg skulle have mit et par nye vinterstøvler, og denne gang ville jeg ikke gå på kompromis med kvaliteten.
Hurtigt blev jeg klar over, hvad jeg egentlig allerede vidste – kvalitet og pris hænger sammen. Alle de støvler jeg kiggede på var ret så dyre, men ikke desto mindre var de fantastiske. Jeg prøvede op til flere par før jeg fandt de perfekte støvler. De havde en tyk bund, et dejligt for og et højt skaft så jeg ikke fryser om læggene. Derudover havde de den flotteste brune farve jeg længe havde set. Prisen for denne herlighed? 1.349kr.
Jeg må indrømme, at prisen fik mig til at overveje om de støvler virkelig var det, jeg lige stod og manglede, så jeg gik fra butikken igen uden at købe noget.
Men efter at have tænkt på skoene i en uge og eftersom jeg stadig gik rundt og fik våde tæer, blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte se på købet af støvlerne som en investering. Sådan et par sko kunne i hvert fald holde et par sæsoner og set på den måde ville de jo i princippet kun koste ca. 675kr pr. sæson og det kan man næsten ikke engang få et par støvler for i lavere kvalitet. Så med det i tankerne gik jeg ned i butikken og købte disse fantastiske støvler.
Nu går jeg i dem hver eneste dag, og jeg har ikke én gang fået våde fødder eller kolde tæer. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de 1.349kr er nogle af de bedste penge jeg længe har brug. Det kan helt sikkert betale sig at betale lidt ekstra for kvalitet!

Kan du li' det du læser? Spred vores budskab om luksus for alle til andre:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *