Man siger, at bryllupsdagen er den største dag i en kvindes liv. Før jeg blev gift var jeg ikke enig i dette, men efter min bryllupsdag var jeg ikke i tvivl. Det var uden sammenligning den bedste dag i mit liv. Det hele gik som det skulle og jeg følte mig som en million. En af grundene dertil var nok, at jeg havde fundet den mest fantastiske brudekjole nogensinde.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville gå på kompromis med min kjole, og det gjorde jeg bestemt heller ikke. Jeg indrømmer gerne, at min kjole måske var meget dyrere og meget mere ekstravagant end de fleste kjoler, men det passede mig også fint.

Min kjole var af mærket Christian Dior. Allerede navnet får mange til at mærke hvordan pengene forsvinder ud af deres lommer. Dior er et dyrt designermærke, der har fokus på enkelthed, stil og klassiske toner. Mange kendte personer har haft en brudekjole af mærket Dior, men få ’almindelige’ mennesker har været så heldige. Jeg ville ikke sige, at jeg fik en Dior kjole fordi jeg var heldig, men nærmere fordi, at jeg vidste, at jeg ikke ville nøjes når det kom til min kjole.

Jeg vil ikke fortælle hvor meget min kjole kostede. Det er noget, jeg gerne vil holde for mig selv, men der er ingen tvivl om, at den var dyr. Min mand joker tit med, at den næsten kostede ligeså meget som selve brylluppet. Det mest skræmmende er, at det nok ikke er helt forkert.
Men selvom den var dyr, så var den det bedste stykke tøj jeg har købt til dato. Alle ser selvfølgelig normalt på bruden under et bryllup, men jeg følte dog, at de kiggede ekstra på mig på grund af kjolen. Det var en god investering og selvom jeg nok aldrig kommer til at have den på igen, så hænger den ligeså fint i mit klædeskab som en dronning blandt undersåtter.

Jeg håber en dag, at min datter vil bruge kjolen til hendes bryllup. Jeg er sikker på, at hun vil se så smuk ud i den, og at hun vil få ligeså meget opmærksomhed som jeg fik. Men der er lange udsigter til, at min datter skal giftes, så i mellemtiden bruger jeg bare tiden til at kigge mit bryllupsalbum igennem og mindes den dag, hvor jeg blev gift med mit livs kærlighed og havde den smukkeste kjole i verden på.

Kan du li' det du læser? Spred vores budskab om luksus for alle til andre:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *