Der er opstået en helt ny modedille blandt landets mænd. Det er ikke altid, at man forbinder mænd med store modediller men i takt med, at flere og flere mænd begynder at gå op i mode må vi kvinder indse, at det ikke længere kun er os der har patent på moden, og det skal vi være glade for. Det er jo kun en fordel, at vores mænd begynder at gå pænere klædt og går mere op i dem selv end de før har gjort.

Den nye trend omhandler ure, nærmere bestemt dyre ure. Uret er nemlig blevet den moderne mands foretrukne accessorie. Men hvor mænd førhen typisk kun havde et enkelt ur er flere og flere nu begyndt at anskaffe sig flere ure, så de kan skifte uret så det passer til deres tøj den pågældende dag.

Ser man på diverse hjemmesider for brugt tøj, smykker og ure er der ingen tvivl om, at det er blevet yderst populært for mænd at købe dyre vintageure. Mærker som Omega, Breitling og Rolex er i høj kurs og mændene bruger gerne mange penge på at erhverve sig disse ure. Og det er der også en god grund til. For selvom uret kan være 20-30 år gammelt så er det stadig i tip top stand og det er det, der kendetegner et godt ur. Så selvom man skal smide flere tusinde kroner så er man sikker på, at man køber et ur der kan holde mange år ud i fremtiden.

Derudover får man også et ur, hvor der følger en historie med. Tanken om, at uret har siddet på en anden mands håndled for over 30 år siden er en tanke der tiltaler mange mænd. Uret har været igennem mange ting og har måske siddet på håndledet af en betydningsfuld mand. Derudover er det også en god ting, at uret selv 30 år efter stadig er stilfuldt og kan følge med nutidens mode. Derfor er mange mænd begyndt at købe dyre vintageure – både for at få kvalitet og stil men også historie.

Kan du li' det du læser? Spred vores budskab om luksus for alle til andre:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *